Det starter med at DNA'et i cellekernen er ligesom en opskrift til proteinet.
DNA bliver over sat til et RNA, altså i en spiralet form. RNA'et kommer ud ad kernen og kommer ind i ribosomet, hvor der derefter begynder at blive protein.
Andreas' Blog
onsdag den 6. november 2013
torsdag den 3. oktober 2013
Mitose og Meiose - Celledeling
Mitose
Mitose er en kopiering af cellen, F.eks. hvis du har et sår,
så healer det sig ved hjælp af Mitosen.
Altså at cellerne kopiere sig for at skabe hvad man nu har mistet.
her er en Illustration:
Først starter den som en normal celle. der 46 kromosomer i alt.
Derefter fordobler generne sig, så der 92 kromosomer i alt.
Derefter tager centriolerne (de gule strenge) hver sit par. Der er stadig 92 kromosomer i alt.
Derefter gør de sig klar til at skilde sig af, og i denne fase ligner de en jordnød.
Nu skiller Cellerne sig. (der mangler en blåt gen i den til venstre) Nu er 46
kromoser i hver af de to celler.
Meiose
Meiose er næsten ligesom Mitose, men med et lille twist.
I stedet for at lave den gamle celle igen, er det rent faktisk,
for at producere æggene hos kvinder og sæden hos mændene.
At skabe en slags opskrift for en krop.
(Så snart meiosen er færdig begynder mitosen)
Først er der en helt normal celle.
Derefter deller den sig op som før i Mitosen.
Cellen blander rigtig godt rundt i generne, og centriolerne begynder at trække.
Cellen deler sig. Der 46 kromosomer i alt i vær celle.
Derefter deller den sig op som før i Mitosen. Men kun 46 kromosomer i alt.
De gør sig klar til at skille af, uden at have fordoblet aantallet af kromosomer.
De er nu skilt ad, så der nu kun er 23 kromosomer per celle.
de er nu klar til at komme sammen med ægge cellen eller sæd cellen.
Mitose er en kopiering af cellen, F.eks. hvis du har et sår,
så healer det sig ved hjælp af Mitosen.
Altså at cellerne kopiere sig for at skabe hvad man nu har mistet.
her er en Illustration:
Først starter den som en normal celle. der 46 kromosomer i alt.
Derefter fordobler generne sig, så der 92 kromosomer i alt.
Derefter tager centriolerne (de gule strenge) hver sit par. Der er stadig 92 kromosomer i alt.
Derefter gør de sig klar til at skilde sig af, og i denne fase ligner de en jordnød.
Nu skiller Cellerne sig. (der mangler en blåt gen i den til venstre) Nu er 46
kromoser i hver af de to celler.
Meiose
Meiose er næsten ligesom Mitose, men med et lille twist.
I stedet for at lave den gamle celle igen, er det rent faktisk,
for at producere æggene hos kvinder og sæden hos mændene.
At skabe en slags opskrift for en krop.
(Så snart meiosen er færdig begynder mitosen)
Først er der en helt normal celle.
Derefter deller den sig op som før i Mitosen.
Cellen blander rigtig godt rundt i generne, og centriolerne begynder at trække.
Cellen deler sig. Der 46 kromosomer i alt i vær celle.
Derefter deller den sig op som før i Mitosen. Men kun 46 kromosomer i alt.
De gør sig klar til at skille af, uden at have fordoblet aantallet af kromosomer.
De er nu skilt ad, så der nu kun er 23 kromosomer per celle.
de er nu klar til at komme sammen med ægge cellen eller sæd cellen.
torsdag den 19. september 2013
Mikroskopiering af Vandpest
Fredag 13/9/2013 Kiggede vi på Vandpest! med mikroskoper
Præbarat 1 af Vandpest
Man starter med at tage et stykke glas.
Derefter skal man tage et blad fra Vandpesten
og ligge det på glasset.
Derefter tager man en dråbe eller to vand på bladet.
Derefter ligger et dæk glas på (et meget tyndt stykke glas, OBS det kan kun bruges en gang.)
Jeg vil anbefale at bruge 10x * 10x = 100 gange zoom for at kunne se cellerne.
Præbarat 2
I præbarat 2 gør vi det samme som i 1.
Men i stedet for et par dråber vand.
brugte vi blå farve. (det er IKKE frugtfarve, og det er noget være stads at få fingrene.)
Bliv ikke helt ked af det hvis dine Vandpest celler ikke bliver blå, farven forøger kun kontrasten.
Præbarat 3
I præbarat 3 gør vi ligesom i 1 og 2.
Men bruger rød i stedet for vand eller blå farve
Kontrasten skulle være endnu større. Hvis du ikke kan se noget i mikroskopet, så prøv: At flytte på præbaratet eller få noget lys ind under præbaratet.
Du ville nok finde noget der lignede der her:
Præbarat 1 af Vandpest
Man starter med at tage et stykke glas.
Derefter skal man tage et blad fra Vandpesten
og ligge det på glasset.
Derefter tager man en dråbe eller to vand på bladet.
Derefter ligger et dæk glas på (et meget tyndt stykke glas, OBS det kan kun bruges en gang.)
Jeg vil anbefale at bruge 10x * 10x = 100 gange zoom for at kunne se cellerne.
Præbarat 2
I præbarat 2 gør vi det samme som i 1.
Men i stedet for et par dråber vand.
brugte vi blå farve. (det er IKKE frugtfarve, og det er noget være stads at få fingrene.)
Bliv ikke helt ked af det hvis dine Vandpest celler ikke bliver blå, farven forøger kun kontrasten.
Præbarat 3
I præbarat 3 gør vi ligesom i 1 og 2.
Men bruger rød i stedet for vand eller blå farve
Kontrasten skulle være endnu større. Hvis du ikke kan se noget i mikroskopet, så prøv: At flytte på præbaratet eller få noget lys ind under præbaratet.
Du ville nok finde noget der lignede der her:
fredag den 6. september 2013
Historie: Motoren
Hvad har motoren gjordt for vores forståelse af verdenen
Jeg synes det kunne være sjovt at skrive om de fordi det er lidt moderne, og spændende. Der er mange forskellige muligheder i emnet, handels-veje, dampskibe, dampmotorer der laver strøm, alt så noget der har hjulpet med vores forståelse af verdenen. Nu om dage er vi afhængige af at have motoren, uden motoren vil mange lande være indelukket, handel mellem landene vil være næsten stoppet, man vil kunne have fra sit eget land. Men heldigvis har vi stadig motoren, og den vil med hundrede procent blive bedre i frem tiden.Der er ingen der ved helt præcis hvornår motoren blev opfundet, fordi der var forskellige der mente hvornår den var bygget. Men motoren har en stor del af alt hvad vi ved nu, motoren blev for eksempel brugt i første og anden verdens krig til biler, tanks, både, fly og ubåde. Den første damp bil kom til Danmark i 1790. Før i tiden hadede man bilen, der skulle altid være en man løbende foran bilen for at advare folk om at der kom en bil.
fredag den 16. august 2013
Hvad betyder biologi?
biologi kommer af de gamle græske ord Bios og Logos. Bios betyder liv og Logos betyder lære.
Hvad handler biologi om?
Biologi handler om at være oplyst og lære noget om naturen og liv
Hvorfor er biologi vigtigt for menneskeheden?
Alt vi gør og de ting vi gør det omkring. Biologi kan være alt fra kurere sygdomme til stenarter der ligger på grus stien i parken
Hvorfor er biologi vigtigt for dig?
Det har at gøre med alle de ting vi gør og med vores viden om det kan vi effektivisere det
Hvad forventer du at lære i biologi?
Jeg glæder mig til at lære om Ferskvand, Cellen - Livets byggesten og Små dyr og planter
biologi kommer af de gamle græske ord Bios og Logos. Bios betyder liv og Logos betyder lære.
Hvad handler biologi om?
Biologi handler om at være oplyst og lære noget om naturen og liv
Hvorfor er biologi vigtigt for menneskeheden?
Alt vi gør og de ting vi gør det omkring. Biologi kan være alt fra kurere sygdomme til stenarter der ligger på grus stien i parken
Hvorfor er biologi vigtigt for dig?
Det har at gøre med alle de ting vi gør og med vores viden om det kan vi effektivisere det
Hvad forventer du at lære i biologi?
Jeg glæder mig til at lære om Ferskvand, Cellen - Livets byggesten og Små dyr og planter
torsdag den 14. marts 2013
Svar til uddøde dyre arter på grund af mennesker.
Hvorfor Uddør så mange dyr?
- På grund af at mennesketjæger dem eller ødelægger deres levested.
Nogen bliver smuglet andre dør af sygdomme. Der er også nogen
der uddør fordi de er for mange.
Hvordan startede det?
Mange dyr er blevet udryddet de fleste er blevet jagtet fordi det er
mange penge i det, for eksempel at dræbe dyr for at få deres pels eller
horn. Andre dyr er uddøde fordi deres levested er ødelagt. For
eksempel at mennesket fæller skove så mister dyrene deres
levested så mennesket kan lave plantager for palme olie og andre ting.
Hvad for vi ud af det?
Det vi fik ud af det i gamle dage var penge, men nu om dage får
du ingen ting af at jagte og at ødelægge levesteder, men større
chance for at få en bøde en at får penge for dyret.
Hvilke lande bliver der udryddet flest?
det ved man ikke helt præcist. Der uddør en art hver 15 sek, 4 hver min, 240 hver time, 5760 hver døgn, 2102400 hver år.
Hvilke dyr er blevet udryddet
Dodoen, Quacca, Syrian wild ass, vandre duer og tasmanske tiger.
- På grund af at mennesketjæger dem eller ødelægger deres levested.
Nogen bliver smuglet andre dør af sygdomme. Der er også nogen
der uddør fordi de er for mange.
Hvordan startede det?
Mange dyr er blevet udryddet de fleste er blevet jagtet fordi det er
mange penge i det, for eksempel at dræbe dyr for at få deres pels eller
horn. Andre dyr er uddøde fordi deres levested er ødelagt. For
eksempel at mennesket fæller skove så mister dyrene deres
levested så mennesket kan lave plantager for palme olie og andre ting.
Hvad for vi ud af det?
Det vi fik ud af det i gamle dage var penge, men nu om dage får
du ingen ting af at jagte og at ødelægge levesteder, men større
chance for at få en bøde en at får penge for dyret.
Hvilke lande bliver der udryddet flest?
det ved man ikke helt præcist. Der uddør en art hver 15 sek, 4 hver min, 240 hver time, 5760 hver døgn, 2102400 hver år.
Hvilke dyr er blevet udryddet
Dodoen, Quacca, Syrian wild ass, vandre duer og tasmanske tiger.
onsdag den 27. februar 2013
Truede Dyr Arbejdsspørgsmål
Hvorfor uddør så mange Dyr?
Hvad kan gøre for at stoppe det?
Hvordan startede det?
Hvad for vi ud af det?
Hvilket lande bliver der udryddet flest dyr?
Hvilket dyr bliver udryddet?
Hvad kan gøre for at stoppe det?
Hvordan startede det?
Hvad for vi ud af det?
Hvilket lande bliver der udryddet flest dyr?
Hvilket dyr bliver udryddet?
Abonner på:
Opslag (Atom)